HØSTGUDSTJENESTE

Høstgudstjeneste afholdes kl. 10.00 den anden søndag i september.
Denne særlige gudstjeneste er kendt viden om for sin gennemførte udsmykning af kirkerummet. Foruden et væld af blomster ses også et udvalg af sensommerens afgrøder - et spejl af det traditionelle amagerbrug. Endvidere møder flere af sognebørnene op i de gamle amagerdragter, hvilket giver gudstjenesten et ganske særligt liv.
Efter gudstjenesten er menighedsrådet værter ved et mindre traktement i Graverboligen.

Samme dag afholdes der børnegudstjeneste kl. 12.00.