Det sker i Store Magleby Kirke
Aktuelt i Store Magleby Kirke
Følg os på Instagram og Facebook
-
Ægte taknemmelighed Ægte taknemmelighed er en gave, der ligger i os alle. Vi kan vælge at bruge den eller lade være, der er op til os, men vi kan finde den som en grundtone i vores liv. Foredraget handler om, hvordan vi kan aktivere ægte taknemmelighed ind i vores hverdag. Vi kigger på det ansvar, vi selv har og hvilke redskaber, vi kan bruge i form af f.eks. refraiming, og hvordan vi kan slippe bekymringer, som kan forstyrre vores fokus. Foredraget handler også om den ekstra dimension i troen på Gud, og hvad vores tro kan betyde i forhold til ægte taknemmelighed. Det hele bliver kædet sammen med fire salmer, der alle handler om taknemmelighed. Målet er, at tilhørerne går hjem med en fornyet og forstærket taknemlighed samt bevidsthed om, hvordan den aktiveres. Det er Sabina Brorson, selvstændig psykoterapeut og foredragsholder, samt chef for et juridisk center, der kommer og beriger os denne formiddag. Vel mødt og på gensyn torsdag d. 29. oktober kl. 9.30 til kaffe og sang. -
Hjerterumsandagt søndag d. 18. oktober kl. 16-17. ”At slippe og falde i tillid” Trænger du til et helle fra hverdagen, et sted at koble fra, alenetid, sidde i fred og ro, tænke over livet? Så kom og sæt dig på en kirkebænk søndag eftermiddag. Kongstanken bag Hjerterumsandagten er at skabe et rum med plads til eftertænksomhed og fordybelse i en livsnær refleksion, denne gang over temaet: ”At slippe og falde i tillid”, 15 minutters stilhed, samt ikke mindst lytte til de smukkeste toner fra kirkens fantastiske flygel. Ordene lægger Gitte Turin, sognepræst i kirken, stemme til og tonerne forløses af pianist, dirigent og komponist Martin Åkerwall. Stilheden og nærværet skaber vi i fællesskab. Du er hjertelig velkommen. På gensyn! -
Efter gudstjenesten er der spisning foran kirken. Familier, der har deltaget i børnegudstjenesten, får udleveret en dagsbillet til Museum Amager. Ses vi? -
🌾HØST🌾 Vi fejrer høsten i Store Magleby Kirke med vores festlige og traditionsrige høstgudstjeneste søndag d. 13. sep. kl. 10.00. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en frokost i graverboligen. Kl. 12.00 er der børnegudstjeneste med efterfølgende spisning foran kirken. Har man deltaget i børnegudstjenesten, får man udleveret en dagsbillet til Museum Amager. Vi slutter dagen af med høstkoncert kl. 15.30🎶 Vel mødt og på gensyn!