Her i Store Magleby Kirke lægger vi stor vægt på, at der også skal være plads til de mindste og de unge. 
Babysalmesang
Undervisningen er ment som en inspiration til, hvordan man som forælder kan lave musik med sit barn, samtidig med, at vi får nogle hyggelige og rolige timer sammen i musikkens tegn. Vi leger med alt fra kendte og ukendte børnesange, salmer og remser til danse, instrumenter og sæbebobler. Der er fokus på ro, gentagelse og glæde ved musikken.
Vores populære babysalmesang-hold starter op flere gange om året. Læs mere her

 

Børnegudstjeneste
Vi har gudstjeneste for alle børn to gange om året: 1. søndag i advent og i forbindelse med høstgudstjenesten 3. søndag i september.
Børnegudstjenesten er altid kl. 15.00 og varer ca. 45 min.

 

Bibelhistorie
Den anden torsdag i måneden kl. 11.00-11.30 fortælles der bibelhistorier for børn i børnehavealderen. Det er typisk børnehaver, bedsteforældre og/eller forældre, der tager de små med til en lille historiefortælling, Fadervor og kendte salmer.
Alle er velkomne uden tilmelding.