Ciacona e passacaglia

15
MAR

Dato Søndag d. 15. marts 2020, Kl. 16:00 til kl. 17:30

Kammermusikeftermiddag med musikalsk fokus på de barokke satsformer ciacona og passacaglia, der baserer sig på en fast ostinatfigur (et gentaget motiv), som bringes i værkernes dybest klingende stemme. Herover udvikles musikken i de øvrige stemmer, og det kan således ses som en disciplin i at finde et stort antal variationsmuligheder i et ganske enkelt udgangspunkt.

Helt centralt vil stå Bachs to mesterværker ”Chaconne i d-mol” for solo violin og ”Passacaglia i c-mol” for solo orgel. Derudover fortolkes værker af bl.a. Purcell, Vitali og Pachelbel.

Den dansk-armenske violinist, Loussine Azizian er efterspurgt for sin klang, intensitet og virtuositet både som solist og som kammermusiker. Allerede som 17-årig vandt hun sin første internationale musikkonkurrence - 1.pris ved den prestigefyldte Jeunesses Musicales konkurrence i Bucharest, Rumænien.

Hun er kandidat- og solistuddannet i København og Wien - henholdvis hos sin far, professor Serguei Azizian på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og hos Gerhard Schulz, medlem af Alban Berg Kvartetten, på Universität für Musik und darstellende Kunst, Wien. Hendes repertoire spænder helt fra den tidlige musik med de store mestre som Bach og Pergolesi og helt op til det 21. århundrede med nyskrevet musik, som endog skrives personligt til hende som violinist.

Hun akkompagneres på kirkens orgel af Erik Kolind.

FRI ÉNTRE!


Ophavsret: