×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 30. april 2015, kl. 10:00

Dines Bogø i graverboligen – Besættelse og befrielse i Dragør Store Magleby


30. april,på  årsdagen for Hitlers selvmord, holder Dines Bogø foredrag om besættelse og befrielsen på det sydlige Amager. Under besættelsen havde specielt Sydamager tyskernes interesse. Her lå den stærkt befæstede Københavns Lufthavn.
Rundt om lufthavnen havde tyskerne opstillet FLAK og anlagt rulleveje. Langs sydkysten havde Værnemagten bygget flere radaranlæg og de eksisterende danske kystanlæg var beslaglagt.
Mange luftwaffepiloter var indkvarteret i Dragør og St. Magleby.
Ved befrielsen dannede St. Magleby skole rammen om kompagni A3's aktiviteter. På Amager var der ca. 2.500 modstandsfolk heraf ca. 2.300 organiseret i kompagnier i Afsnit 4. 250 af disse modstandsfolk mødte på St. Magleby skole 5. maj 1945.
En lokal amatørfotograf blandt modstandsfolkene blev anmodet om at tage fotos af begivenheder. De ca. 150 fotos, heraf en del i farver, vil i udvalg, sammen med andre optagelser, blive vist under foredraget.
 
Vel mødt i graverboligen!
Præsterne.
Medvirkende
Dines Bogø
Sted
Graverboligen